Birmaen |
|
|
|
|
|
|
Den Hellige Birma: Er en halvlanghåret, også kaldet semilanghåret, masket kat. Den er medium i størrelse, hannerne dog mere massive end hunnerne. Pelsens farve er ret speciel. Der ønskes så stærk en kontrast som muligt mellem maske- og kropsfarve. Kropsfarven svinger, alt efter maskefarven, mellem mælkehvid og beige, meget gerne med et let gyldent skær på ryggen. De maskede partier findes på ansigt, ører, ben, hale og kønsdele. Kun hos voksne katte er maske- og kropsfarve fuldt udviklet. Killingerne fødes som helt hvide og får kun langsomt farve på maskeområderne. En Birma kan være 1 år eller mere førend farven er helt færdigudviklet. Øjnene er let ovale og må ikke være helt runde. De har en dyb blå farve. Fuldmaskede varianter er i farverne: Brun - blå - chokolade - lilla - rød - creme. Maskefarverne findes desuden i tortie- og tabby varianter. Temperament / væsen: Har man ikke mulighed for at have to katte, kan også en hund, en kanin, et marsvin eller andet husdyr gøre det. Det vigtigste er, at den har selskab af et andet væsen. Birmakatten går fint sammen med børn, da den er meget glad og legesyg. Birmaen er meget selskabelig – en udpræget familiekat – og knytter sig mere til sine mennesker end til boligen. Som ”udekat” er Birmaen ikke meget velegnet, den er simpelthen for tillidsfuld og loyal overfor os mennesker. Det er netop disse egenskaber der gør den så vidunderlig at leve sammen med :0) For mere info henvises til : www.birma.dk www.birmavenner.dk |
|
|